Golfen-kolding.dk

I efteråret 2008 besluttede vi, en gruppe golfentusiaster fra Kolding og omegn, at bringe vores yndlingsinteresse med ind i det nye årtusinde. Med andre ord vil vi bringe golfen på nettet, og det er lige netop formålet med dette domæne. Endnu har vi hverken haft tid eller mulighed for at gøre det store ved denne bredspektrede opgave, men vi lover at der nok skal komme masser af nyheder, artikler, tips og tricks om golf generelt og særligt golf i Kolding og omegn, i løbet af de næste måneder. På denne side kan du læse videre om folkene bag denne side, hvad der driver os og endelig hvad denne side egentlig skal indeholde på sigt.

Golf er på mange måder blevet et symbol på den forbrugsfest, som det danske samfund i udbredt grad levede på i nullerne. Friværdien steg og steg, efterlønnen kunne indfri ønsket om en tidlig pension og vi, der kunne nyde godt af den ordning, manglede et eller andet at gå rigtig op i – for vores vedkommende blev det altså golfen. Vi kommer alle fra Kolding og omegn og befinder os aldersmæssigt mellem 53 og 67 år. Gennem i alt fem år har vi brugt utallige timer på banen, og vi elsker det! Det er ikke blot det fantastiske sus, der løber igennem kroppen når man rammer bolden helt rigtigt, det er i høj grad også på grund af det sociale aspekt i vores yndlingssport, at vi har valgt lige netop golf på hylden af sportsgrene, der egner sig til sådan nogle som os. Kønsmæssigt er vi fordelt helt lige, da vores golfgruppe består af fem gifte par.

At kalde os for entusiaster er måske en smule overdrevet, men vi indrømmer gerne, at vi går op i vores sport. Vi nyder at gå op i tingene, og derfor er både tøj og udstyr gennemovervejet og veltænkt til sidste detalje, når vi møder op på greenen et par gange om ugen. Vores udstyr spænder vidt i mærke og kvalitet, og også her lægger vi udpræget vægt på, at alle skal kunne være med. Golfen Kolding er dog en eksklusiv gruppe, idet at man ikke bare lige sådan kan melde sig til. Hvis du føler, at en gruppe som Golfen Kolding kunne være noget for dig, skal du ikke tøve med at kontakte os. At du bliver optaget i gruppen kan vi af gode grunde ikke love, men vi skal gøre vores bedste for at vurdere dig på et sagligt og objektivt grundlag. Fastsatte krav til eventuelle nye medlemmer af gruppen er dog, at de skal kunne begå sig og engagere sig socialt, have lyst til at bidrage til gruppen i form af små donationer og initiativ til forskellige arrangementer for medlemmerne, samt selvfølgelig at kunne spille en habil og seriøs golf.

Selvom bases er golfbaner og – klubber i Kolding og omegn, gør vi i gruppen meget ud af, en gang imellem at komme lidt væk fra Danmark. Dette tillader ikke alene vores økonomi, men også vores livssyn og livsstil. Indtil videre er dette mundet ud i flere rejser, der blandt andet tæller ture til Seychellerne, Sydfrankrig og Holland. En af de vigtigste tanker bag dette domæne er derfor også, at vi skal kunne berette i form af tekst og billeder om disse ture, så venner, bekendte og familie kan følge med, når vi begår os på nogle af de fineste og mest eksklusive golfbaner overalt på jordkloden.

Med venlig hilsen holdet bag Golfen Kolding, der i store træk foretrækker at være anonyme – i hvert fald indtil videre.

One Response to “Golfen-kolding.dk”

  1. Mr WordPress says:

    Hi, this is a comment.
    To delete a comment, just log in and view the post's comments. There you will have the option to edit or delete them.

Leave a Reply