Er internettet ustabilt og langsomt? Fryser tv-billedet fast på skærmen, lige når filmen er mest spændende, eller når der lige er dømt straffespark? Ja, så kan det være, at du har valgt en for lav bredbåndshastighed. På nettet kan man flere steder lave en test af sit bredbånd, og det er forholdsvist simpelt, så alle kan få styr på deres hastighed. Man bør blot huske at slutte tv-boksen, og hjemmets andre computere bør ikke være på nettet, når man bruger bredbåndsmåleren. Desuden bør man ikke udføre testen trådløst.
Find en guide på nettet
Hvis man gerne vil skifte udbyder, eller hvis man bare gerne vil have en anden hastighed, end den man i forvejen har, kan man på mange teleselskabers hjemmesider finde en guide, som kan hjælpe med at finde den rigtige bredbåndshastighed. Yousee har for eksempel en oversigt som viser, at nogle kunder kan nøjes med 8 Mbit/s, mens andre kunder har behov for 30, 40 eller 50 Mbti/s. Ved at læse denne oversigt på Yousee’s hjemmeside, kan man hurtigt danne sig et overblik over hvilke behov, man selv har. Derved kan man også undgå at betale en højere pris for hastigheder, som det måske viser sig, at man slet ikke har brug for.